Det er 5 år siden Tira
debuterede i Rally-Champion klassen. Det ved jeg, fordi Facebook var så venlig
at gør mig opmærksom på det.

Hvor har ”mors hund” og jeg haft
mange skønne oplevelser sammen – og det tænker jeg vi fortsætter med nogle år
endnu. Ganske vist på nedsat blus – Tira er jo ikke længere nogen ung pige,
selv om hun meget nødigt vil indrømme, at alderen trykker i visse led.

Hørelsen og synet fejler
tilsyneladende ikke noget og hun skal nok fortælle knægten, når der er noget i
farvandet han behøver reagere på (og det gør han prompte).

Når jeg ser Tiras resultatbog
igennem kan jeg konstatere, at vi debuterede i vores første officielle rallyprøve
d. 6.6.09 i Collieklubben – og fik en IB, herefter gik vi en prøve til 95 point
samt i OES til 100 og begyndermestertitlen var hjemme.

Herefter fulgte 4 x øvet klasse,
hvor vi også mødte IB i den første – og desværre også en masse gøen som der
siden er arbejdet rigtig meget med.

Det næste 1 ½ år gik vi 20
prøver i ekspertklassen – mødte IB 4 x. fik vores første pind 23. oktober 2010 –
en masse gøen (i en prøve blev vi trukket
for gøen 3 x) samt store problemer med ærespladsen gjorde sit til vi fik en god
rutine i ekspert-klassen. 2. + 3. pind fik vi i prøve 19 + 20.

Første championklasse gik vi
ugen efter vores opnåede DKRCH-titel – fik 95 point og 1. vinder.

Siden vores debut er det så
blevet til i alt 68 championklasser og har mødt IB 7 gange. Første superpind
fik vi 18. feb. 2011 i BCK/ Sorø. 2. superpind kom så først næsten 1½ år senere
d. 3. juni i SHS. NU fulgte så rigtig mange prøver, hvor vi var lige ved og
næsten. Ja faktisk havde jeg helt opgivet vi nogensinde fik sidste superpind.
Og egentligt var det også ligemeget for vi gik jo rally fordi det var sjovt
ikke kun sporten, men især også det store fællesskab vi har og hele tiden
bygger større. Indførelsen af DANSK RALLY CHAMPION CUP i 2013 har da også gjort
sit til at forstærke konkurrence elementet som jeg holder meget af.

Men så pludselig sidste sommer
d. 26. juli ved SHS´s prøver til fordel
for Hundesport Mod Cancer, gik vi en fantastisk bane – en ommer og 97 point, nr. 2 i klassen, men da 1. vinder var superchamp- ja så landede pinden
sørme i Tiras bog. Jeg blev dog først opmærksom på det, da man fra dommerteltet
lige fortale mig at nu var den der sgu. Jo- jeg indrømmer gerne jeg var rørt i
lange baner og tudede for åben skærm.

I alt 95 officielle prøver har
vi gået sammen – 3 x DM, 7 uofficielle klubmesterskaber – det giver 110 prøver
(det er jo også en slag jubilæum).

Tira har gennem mange år haft
store problemer med sin mave. Det har hun heldigvis ikke længere. De sidste to
år har der ikke været et eneste tilbagefald. Recepten har været kun allegifoder
og intet andet – Nu tåler hun lidt hjemmetørret lever i begrænset mængde. Og
det gives kun på prøvedage.

I dag træner Tira kun moderat
for at holde formen og skarpheden ved lige – d.v.s vi her i sommer har meldt os
til noget nørdtræning 1 x ugentligt – Tira nyder det og dagen efter er hun bombet
og gider ikke bevæge sig ret meget. Hunivappen og jeg kan så godt gå tur uden
hende.

Tak Tira for alle de oplevelser
og fælleskaber du har givet mig