Der er kreds DM i næste måned,
og der er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville kvalificere mig til denne
event.

Det blev jeg så ikke – og det
kan jeg da kun takke mine hundes fører for!smiley

Huni kunne, hvis altså ikke jeg
kvajede mig være blevet kvalificeret i begynder. Fire forsøg havde vi, men det
blev kun til lige ved og næsten.

Tira har kun gået en
kvalifikationsprøve og det var i november sidste år, hvor vi fik 89 point – og det
rakte i første omgang da bestemt ikke til nogen DM-plads.

Da invitationerne blev meldt ud
lå Tira som nr. 8 reserve – ikke helt umuligt, da DM i år er på Bornholm og en
del synes det enten er lang vej eller for dyrt.

Som dagene er gået ligger Tira
nu som nr. 4 reserve og det ser faktisk ikke længere helt umuligt ud.

Dog mener Jan jeg absolut ikke
behøver at spilde mine lommepenge på en Bornholmertur, når vi alligevel ikke
har en chance for at vinde!smiley

Stakkels mand – han aner ikke en
bjælde om det fællesskab vi hundenørder har til sådan en event. Men fred være
med ham det er jo min sport og ikke hans.

Skal jeg være helt ærlig har jeg
ligget i tænkeboks siden tilmeldingerne begyndte – skal/skal ikke. Rigtig mange
praktiske ting skal gå op i en højere enhed for at jeg kan drage til Bornholm.

Jo tættere muligheden for at
blive kvalificeret er kommet – jo mere må jeg jo være klar til at beslutte om jeg
skal eller ikke skal – smiley

Jeg er så blevet enig med mig
selv om, at det bliver ”skal ikke” – jeg har sendt afmelding til at stå på
reservelisten og jeg ved, at i hvert fald en er glad for min beslutning, for så
rykker hans hund en plads op.smiley

Jeg vil nok græde snot når dagen
oprinder – men sådan bliver det altså Fru Larsen, der er et DM igen næste år og
det som det ville have kostet mig at tage til Bornholm er nu sat til en masse
Hundeevents næste år.smiley