Onsdag d. 9.11 havde jeg dobbeltbooket
hos vores dyrlæge.

Begge hunde skulle rabies vaccineres
og have lavet pas til forårets Bornholmertur.

Derudover var det blevet
anbefalet, at Tira absolut trængte til at få renset tænder.

Dette skulle ordnes om
formiddagen, når jeg så kunne hente Tira om eftermiddagen skulle Huni med og
have sine ting klaret.

Men ak – sådan kom det slet ikke
til at gå. Da jeg mødte i konsultationen med tanddyrlægen (som så Tira for første
gang, måtte jeg lige fortælle hende, at Tira absolut ikke brød sig særlig meget
om dyrlæger og det lagde hun ikke skjul på med vedvarende ”brokken”.

Godt at vide sagde dyrlægen og undersøgte
Tira for ”fithed” – ”flot seniorhund du har” var dyrlægens konklusion, men med
tænder der trængte.

”skal der tages blodprøver for
om hendes organer fungerer som de skal?” – spurgte dyrlægen.

Nej – sagde jeg – Tira er så fit
og sund som hun aldrig har været før.

Tira blev forbedøvet og jeg kørte
hjem da hun blev sløv.

Ca. 1 time senere ringede
dyrlægen med den frygteligste besked: Vi har observeret 2 sunde løse tænder og
sundt tandkød i Tiras mund. Derfor har vi røntgenfotograferet og kunnet
konstatere, at Tira har aggressiv kræft i kæben og det vil gå hurtigt ned af
bakke.

Kæben er næsten væk og kan
brække, hvad øjeblik det skal være – Har I virkelig ikke bemærket noget som
helst svaghedstegn?

Min verden sank fuldstændig i
smadder –

Det var jo ikke sådan Mors Hund
skulle forlade denne verden – Faktisk var vi af den overbevisning, at det ville
være hendes tarm som på et eller andet tidspunkt ville blive årsagen. Derfor
var der også lagt en plan for, hvordan vi ønskede at sige farvel til Tira – Den
plan blev så aktiveret.

Dyrlægen var egentlig helt klar
til at aflive Tira med det samme, men kunne godt mærke/se at det skulle hun
ikke – også set i lyset af, at Tira på ingen måde virkede syg.

Jeg fik Tira med hjem og en stor
håndfuld morfinpiller – for dyrlægen sagde at den kræftform var kendt for at
være særdeles smertefuld.

Dagen for, hvornår Tira skulle
rejse fra os blev bestemt og også, at dyrlægen kom hjem til os.

Vi havde så en lille uges tid
til at sige farvel til hende. Tira viste jo heldigvis ikke noget som helst og
var frisk, fræk og kærlig ganske som hun plejer. Vi gik vores sædvanlige ture
og der blev gøet gevaldigt af alt det hun plejer at kæfte op for.

De mennesker, der har stået
hende nærmest nåede at komme og sige farvel til hende.
nedenstående fotos er taget søndag d. 13.11.

Tirsdag . 15.11 var dagen, hvor Tira skulle rejse
herfra, den var svær – meget svær – Tira var jo min skygge og soulmate.

Nu er hun ved regnbuebroen og
venter på mig.
Tiras sidste dag

Tira og Nannas “stjernenummer” – ikke trænet siden Nanna flyttede hjemmefra for et år siden