Det skal åbenbart ikke være nemt
at være Huni.smiley

Onsdag sluttede Huni
antepsin-kuren og var frisk som en havørn- helt klar til hele Huni-pakken.

Torsdag var vi til træning for
første gang siden operationen og sikke han nød det den unge hund. Godbidderne
var afpasset efter en sart mave og i begrænset antal. Han arbejdede
koncentreret og med et dejligt lys i øjnene – fuld fokus på mor, selv om der
var fremmed (han)-hund i hallen.smiley

Fredag fik han sin flåt-behandling
(Bayvantic- som altid er brugt her i huset), der grundet alt mavehalløjet var
udsat. Tidlig lørdag morgen gik han rastløst rundt i huset og jeg kunne høre
hans mave rumstere højlydt.

Vi gik vores morgentur og jeg
kunne tydeligt se på lorten at hans tarm ikke var god. Heldigvis ingen blod men
temmelig slimfyldt.smiley

Da jeg er helt sikker på Huni ikke
har spist andet end det jeg servere, Hvilket er en blanding af skånekost og
alm. Foder – tænkte jeg det kunne være flåt-behandlingen som kunne afstedkomme
dårligdommen eller at antepsin-kuren har været for kort.

Efter en snak med dyrlægen blev
planen at starte Huni op på antepsin igen og gå tilbage til fuld opblødt skånekost
3 gange dagligt.

I dag er Huni heldigvis frisk igen.smiley

I morgen er der træning med
Majbrit & Caro – det glæder vi os til. Niveauet afpasser vi helt til det Hunis
mave tåler – og så kan det godt være han må nøjes med legetøjet, det tænder han
dog ikke helt så meget på.smiley

På onsdag har jeg samtale med
dyrlægen om, hvordan det går og om antepsin plus Omeprazol Amneal-kapslen skal
fortsætte.