Det er nu nærmest 5 mrd siden
jeg lod Huni neutralisere og jeg synes det går i den helt rigtig retning.

Der, hvor det er tydeligst at
mærke forskel er Hunis ”kontaktbarhed” –

Jeg er ganske klar over at en
faktor ikke gør hele forskelllen, men det er så tydeligt, at jeg nu trænger betydeligt
lettere igennem hans pandelapper med instrukser / korrigeringer/ kommandoer/og
andet input at det er blevet en hel fornøjelse at gå tur og med ham og hans stress ved nye steder er af meget kortere varighed.smiley

Det har virkelig været en op af
bakke ting meget meget længe – og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har
været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen og lade stå til og bare have en
familiehund, der kun skulle gøre os alle glade – for det er han nemlig rigtig
god til.smiley

Vi træner stadig massivt på
indkald, gå lange ture i trafikken og kommer mange forskellige steder.

Alle tre indsatsområder rykker
helt vildt –smiley

I dag tog vi hul på udedørs
træningen. Her var der masser af forstyrrelser med fremmede hunde der
passerede. Og selv om racen ikke fornægter sig- ja så gik de så godt, at jeg er
meget fortrøstningsfuld på at Huni og jeg nok skal få en fin karriere sammen.smiley

Forude venter 5 rallyprøver,
hvor vi kan tage det helt stille og roligt og kun arbejde på at få nogle gode
oplevelser og styrke vores samarbejde.

Selv om der er kommet en del
bemærkninger om ”hvordan ku du gøre det!!!!” – ja så er jeg helt sikker på at
det er en hjælp til Huni og at hans liv bliver mindre stressende, nu hvor hans
hjerne kører i et mindre affekt tempo.