Huni og jeg havde en gevaldig
hyggelig søndag sammen med en hel del hundevenner. Anledningen var LP-prøve,
hvor Huni og Fru Larsen skulle præstere i deres anden performent.

Fru Larsen havde bestemt sat
næsen op efter færre nuller end ved første forsøg.

Det kom ikke til at ske.smiley

Igen løb Huni uden om springet –
møj ærgeligt, da det egentligt burde være en øvelse, som sidder lige i skabet –
det har den i hvert fald gjort til træning.

I indkaldet, havde min træner
anbefalet, at jeg lod dommeren holde Huni, hvilket jeg så gjorde.

Huni lod sig fint holde, men da
han så skulle kaldes ind på plads tog fanden ved ham og han skred med 100 km. i
timen rundt på arealet og sørgede for, der ikke var en eneste fugl i græshøjde
længere. Han kom da heldigvis rimeligt hurtigt tilbage.

Men så var Fru Larsen
tålmodighed brugt og hun var helt parat til at sælge møjhunden- pakke sammen og
køre hjem.smiley

Det mente dommeren nu ikke hun
behøvede og efter lidt overtalelse blev prøven så lavet færdig.

De to næste øvelser – apport og
Sit i 15 sek. Blev klaret til ug – sidste øvelse: dæk i 1 minut.

Her kunne det blive hvad som
helst. På en god dag ville han blive liggende. Det var så bare ikke den dag. 42
sekunder lå knægten og skred så ned til mor.

På positivlisten kommer det gode
vejr og hyggeligt selskab. Huni brillerede med at være en ganske irriterende
drillehund for Caro, ved at indynde sig gevaldigt hos menneskemoren. Til trods
for Caros løftede mundvige så det fuldstændig ud som og han skraldgrinede af
hende og var helt ligeglad med hendes ”Fjern poterne fra min mor”-både blik og
tandsæt.

Charme har han sgu –

Huni havde en fest er jeg sikker
på – Fru Larsen har besluttet at der foreløbig ikke spildes lommepenge på
udendørs LP-prøver.