Længe – længe har jeg forsøgt at
indlemme ”ekstern-belønning” i min LP-træning med Huni.

Det har bare ikke rigtig
fungeret- Huni har hele tiden været af den opfattelse, at det ikke har kunnet
betale sig at vente på ”beløn” kommandoen.smiley

Så min ”eksterne belønnings”-
metoder har været at sætte ”belønningerne” så højt at Huni ikke har kunne nå
fadet. Det har sådan set virket ganske fint – dilemmaet har så kun ligget i, at
jeg hver gang skulle tilbage og hente guf – og levere til næbbet.

For ikke så længe siden blev jeg
af min træner mindet om, at det måske var på tide knægten fik lært den sidste
manglende (og møjsvære) detalje – at tåle belønningen lå bagved ham i
gulvhøjde.

Og vil i tænke jer – med en
hjælper stående ved tallerkenen – ja så kunne han næsten i første forsøg koble ”vent-bliv-
position-kunstpause- beløn kommando” til en helhed.smiley

Øj hvor var jeg imponeret –
øvelsen blev gentaget med morgenfruerne et par dage efter – igen succes –
hjemme har vi leget lidt med det også.

Noget uskarpt har jeg været så
letsindig at benytte hans ”felt-target” til at lægge belønningerne på. Dette
afstedkom så i dag til træning, at da han piskede ud i feltet jo kikkede efter
pølsen på target – lidt undrende stoppede han op kikkede på mig – kikkede på
target og valgte så meget klogt at plante poterne på skiven.

Kæft han er fantastisk den dreng
– men jeg må nok hellere finde et andet underlag til pølsen fremover.smiley

Der er i det hele taget sket et
gevaldig skridt i den gode retning på træningsfronten.

En mega-mega svær ting for Huni
har været at vente på at få lov til at udføre det vi har gang i – han vil så gerne
arbejde og helst med 100 km. i timen – Men det begynder også at se mere lovende
ud på denne front – Helt tydeligt ser han på mig og afventer kommando-

Det åbner nu op for, at der kan
arbejdes med ”udfør kun på rigtig kommando” – det har vi så taget hul på i dag –
og jeg tror sørme der er ganske god forståelse for dette også.smiley