Jeg ved det godt – der går alt for lang tid imellem jeg skriver
i bloggen.

Der er ingen undskyldninger – For der sker rigtig meget i
Fru Larsens hundeliv.

Prøvemæssigt har vi ganske vist ikke de store vilde planer i
år. Vi er rykket i rally-ekspertklassen og det er dejligt med nye udfordringer-
Jeg glæder mig meget til et par år her.smiley

Og hvorfor ”et par år” jo:

Der kommer nye skilte der skal læres og generaliseres – det klarer
vi ikke på nogle få måneders træning og prøver.

Prøvemæssigt har vi været på Bornholm og i Roskilde.

Det er blevet til et cert, som jeg selvfølgelig er stolt af –
men faktisk er det ikke det vigtigste for mig om vi får certer og titler.

Huni har været meget
udfordret på sin sensibilitetskonto – Det har jeg fra start arbejdet meget
målrettet på at styrke ham i.

Jeg har skærmet ham fra det han syntes kunne være farligt –

jeg har ladet mig IBBE et utal af gange udelukkende for at
Huni hver eneste gang kunne få ”gode oplevelser” på rallybanerne.smiley

I Roskilde var det helt tydeligt, at nu slapper han meget
mere af og nyder at være på farten med Fru Larsen. Det er den første prøve i 4
år, hvor jeg kunne slappe af og ikke konstant være obs på at skulle skærme ham
fra noget han syntes måske kunne være farligt.

Han kender efterhånden alle hundene – og mingler lystigt med
dem.smiley

Træningsmæssigt arbejder vi på højtryk – Der er planer om en
Samsøtur til efteråret, hvor Titelprøven er tænkt som udfordring.

Vores 6 + med træningsmakker Majbrit skulle gerne opgraderes
til at vi kan optræde ”uden godbidder” – det må siges at være en ganske svær
udfordring for Huni – han foretrækker absolut betaling i små portioner og helst
hele tiden.smiley

Mine faste træningsmakkere ”Onsdagsmorgenfruerne” har
tilkøbt sig en erfaren HTM/FS instruktør – Dette skulle gerne udmønte sig i vi
alle bliver bedre til denne del af hundesporten- og muligvis vil det udmønte
sig i et lille FS-nummer kun med Fru Larsen og Hunivaps – Nå men bedre det er
vi i hvert fald blevet både to og fir-benede.smiley

På hjemmefronten er det dog stadig en opgave at styre Hunis
jagtlyst – vi bor i et område med meget vildt, så der er altid et to eller
firbenet væsen han kunne tænke sig at lette fra jorden eller løbe om kap–

Huni er ikke en hund
man kan gå løs med – desværre for det savner jeg i den grad- smiley

Hunis trang til at hyrde biler er også nedtonet i stor grad
(herhjemme ) – det har kostet masser af mad og kilometervis af træning, så godt
han ikke behøver tænke på den slanke linie.

Indvortes kan det konstateres at Huni tarm er 100% i orden-
han skider fuldstændig normalt og i en konsistens man kun kan blive glad i låget
af.

Vi har nu i en meget lang periode helt sluppet for at skulle
i haven om natten – og det er noget der kan mærkes at nattesøvnen ikke bliver
afbrudt flere gange.

Jo så vi har et dejligt hundeliv Hunivaps og jeg.smiley