Blog Image

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Tænk dig om Fru Larsen

Hverdagen Posted on Mon, February 11, 2019 09:43:52

Huni blev for en uge siden testet fri for Giardia. Glæden
var stor hos både hund og fører, da de igen kunne møde op til træning onsdag.

Der blev virkelig trænet igennem og ikke sparet på ”gufferne”
– Huni var som sædvanlig i hopla og var nærmest utrættelig.

Torsdag stod den på den sædvanlige stuetræning med
Johanna-lektier. Jeg havde også fra Tyskland modtaget noget naturmedicin, der
skulle modvirke giardia – et præparat jeg havde brugt til Tira som jeg tænkte kunne
hjælpe Huni til en stærkere tarm.

Han fik anbefalede start dosis – Fredag var den så helt gal
med tarmaktiviteten. Min frygt for en opblussen af den encellede organisme-
gjorde at jeg hurtigt aflyste vores prøver i Sydkystens Hundeskole.

Efter et par dage med ”Diapaste” er lorten nu blevet helt
fin og normal igen.

Fru Larsen har fået tænkt sig godt og grundigt om. Sandsynligvis
er det urtepillerne, der har forårsaget tarmskredet PLUS at hun så sandelig ikke har taget forbehold for at en
nedbrudt tarm skal have tid til at bygge sig op igen.

Så når vi starter træning op igen vil det udelukkende være
på hans almindelige foder – hvilket han egentlig virker til at være ganske godt tilfreds med – på
den korte bane i hvert fald.



Det er godt nok træls

Hverdagen Posted on Sun, January 20, 2019 18:53:00

Øv altså- Huni har bøvlet med noget dårlig mave on and of i
et stykke tid.

Og to nætter i træk, hvor han ville ud hver 1½ time – det er
slidsomt for en folkepensionist.smiley

Første nat var det lidt 1 x tynd mave – to gange gang kun
græs spisning

Anden nat ingen tynd mave – kun græsspisning.

Jeg var dog ikke i tvivl om, at knægten var skidtmads – der hørtes
tydeligt larm fra tarmene- hvilket her i huset indikere – JEG HAR ONDT I MAVEN.smiley

Klog af tidligere oplevelser med Mors Hund, var min tanke at
det muligvis kunne tyde på en Giardia-infektion.

For at få en tydelig afklaring ringede jeg til vores dyrlæge
for at bede om en Giardia-test.

Det ville han dog ikke nøjes med (da det jo kunne være alt
muligt andet) og bad os om at komme til en konsultation, hvilket vi jo selvfølgelig
mødte op til.

Huni var på dagen fit for det hele- glad og munter- god
appetit-smiley

Der var omhyggeligt opsamlet ”vareprøver” til test.

Dyrlægen kunne da heller ikke finde noget fysisk på
uldkræet- dog var der ikke tvivl om, at lorteprøven var positiv.

Så nu er vi hjemme med medicin – naboens søde collie- hund må ikke
kissemisse med Huni det næste stykke tid, så hulet i hækken er kyssespæret på
begge sider, til han er testet ”fri”.smiley

Undervisning/træning-ude – gør vi heller ikke.smiley

Giardia kan være en dræber – især for opdrættere med hvalpe-
og da vi jo nogen gange optræder i kredse hvor disse kommer er der dømt ”vi
bliver hjemme til der ikke længere er testet Giardia i Hunis tarm- Dog er det
jo ofte sådan, at der er mange raske smittebærer med parasitten – De kan smitte
ligeså meget som dem der er testet positive

Mit opråb her kan kun være UNDLAD AT DELE VANDSKÅLE MED
ANDRE HUNDE, DER VIRKER NOK SÅ RASKE-

Ja og så er der jo lige snuseriet, hilsen, lege med andre –
her smittes der jo også fra rask til rasksmiley



MEN – Vi sadler om

Hverdagen Posted on Tue, March 06, 2018 19:00:57

Jeg ved det godt- bloggen er
nærmest gået død- og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget på
hundefronten. Jeg mangler simpelthen bare lyst til at skrive.smiley

Hunivaps er den sødeste –
kærligste og dejligste hund man kan ønske sig
– men han er også en opgave der
nogen gange trækker meget store søm ud af Fru Larsen skrog.

Jeg har for en tid deponeret
vores LP-træning, ikke at Huni bestemt ikke synes det er sjovt – han er aldeles
arbejdsivrig og en stjerne til rigtig mange øvelser – men (og det gælder så kun
på udeareal) er der noget som lige kan aflede ham som fx en fugl eller værst
køretøjer – ja så er han skredet og kommer først tilbage når han synes den
opgave er løst, og melder klar hos mor.smiley

Sidste omgang udendørs
LP-træning foregik i lang løs line, da han efterhånden skred alt for mange
gange og hans trang til at dræbe biler, det holder hverken min LP-træner eller jeg til.

Så nu er købt LP træning sat på
pause-

I stedet (for Fru Larsen giver
jo ikke helt op) er vi begyndt på FP/tricks ( færdighedsprøver) – Vi har
deltaget i et enkelt kursus – det gik bare så godt og foregik jo indendørs – er
nu tilmeldt FOUNDATION 1 (hvalpehold) og starter helt forfra med noget, for Huni
har meget hurtigt fanget tricks-delen og han elsker det.smiley

Vi arbejder rigtig meget med ”socialiserings og miljø-delen”
herhjemme, men jeg skal da love for der ikke sker mange millimeters fremskridt
hen over flere måneder – Fru Larsen er faktisk gået træt i forhold til den del
af hundelivet – det der holder flaget oppe er Hunis lyst og gejst til at
arbejde med mor til træning med ondsagsmorgenfruerne i Skævinge, og der ingen forstyrrelser er.
Stuetræningen herhjemme er også er stort hit – han kommer ofter og prikker til mig om vi ikke lige skal tage fem minutter at rugbrødstræningen.smiley

Nu ser vi frem til den kommende
weekend med en miniferie på Bornholm, der krydres med et par rallyprøver – Huni
er meget glad for Hønsehuset, så Fru Larsen ser frem til at der måske kan
skrives ”rally-øvetmester” på knægtens
CV.



Ingen agurketid her på domicillen

Hverdagen Posted on Sun, July 23, 2017 10:18:52

Der er sandelig gang i hunderiet
herhjemme. Der trænes ganske som vi plejer med en ugentlig omgang LP hos Trine
Rafn og med onsdagsmorgenfruerne, der mødes torsdag formiddage primært i Farum.
D. 13. juli havde vi booket banerne i Herringløse for at se om agility var
noget for både fruer og hunde. Det gik over al forventning – både hunde og
fruer var så begejstrede, at vi nok vil have det fast på træningsskemaet en
gang imellem.

De sidste 10 dage har vi haft
Bylgja i feriepasning. Det har været den helt store hundefest for begge hunde.
Bylgja der lige er trådt ind i senioralderen er nu stadig kåd som en hvalp –
men det er ifferen jo ofte- De bloglæsere som også er FB-venner har kunnet nyde
en del videofilm, hvor hundene slåsleger til den store guldmedalje.

I torsdag havde jeg begge hunde
med til rallytræning og det gik fint. Ganske vist holder Bylgja ikke så meget
af at blive efterladt i bilen, så det blev gjort så kort som muligt. Til
gengæld viste Huni så godt ”skills” i den disciplin at mor her blev helt
overrasket.
Vores træning har selvfølgelig
fokus på det nært forestående DM og næste weekend er vi tilmeldt to
rallyprøver. Prøverne er kun tænkt som træning, da der sagtens kan opstå ”situationer”
som hurtigt kan koste både podie og finaleplads d. 5. august. Jeg har nogle
ting der skal afprøves og dette kan kun ske i de helt rigtig ”prøve-setups”.

Ingen hemmelighed – Fru Larsen
vil gerne i finalen – og med et særdeles skarpt felt af mange temmelig
overmodne begynderhunde, så skal der gås knivskarpt.

Skulle det ikke lykkes, så er
det en helt fantastisk oplevelse bare at have fået lov til at være med.

PS: vedrørende sidste
blog-indlæg, så har jeg afblæst at indkalde ”kavaleriet” og gået i tænkeboks
vedrørende Hunis trang til bilrace- Det har faktisk ikke været muligt at få ham
til at se efter biler, når jeg er i nærheden. Han ved godt at biler betyder mad
fra mors lomme.



Når vinden er i vest

Hverdagen Posted on Fri, April 21, 2017 17:29:30

Jeg elsker de dag, hvor vinden
er i vest – for så for Huni lov at løbe løs langs stranden.smiley

Ganske vist skal vi væk fra sommerhusområdet
– men lidt øvelse i at gå pænt i line skader jo ikke.

Ca. en kilometers penge fra hvor
vi bor har vi skov med dertil tilhørende vildt – og det kan min Hunivaps ikke
tåle i løsdrift.

Men når vinden er i vest så
blæser vinden ind fra fjorden og bærer ikke en dyt vildtduft med sig – så kan
jeg slippe Huni og lade han løbe fri som vinden. Han ELSKER DET – og nu, hvor
hjernecellerne ikke længere er så impulsstyrede kan jeg faktisk også kalde ham
til mig med fløjte og store bløde guffer. smiley

Det går så fint – Huni har mega
travlt, men ikke mere end han hele tiden holder øje med hvor jeg er. Kommer han
for langt væk bruger jeg fløjten og vupti pisker han retur.

Turen er på ca. 4 km ud og 4 km
tilbage så det er nogle godt brugte ben der vender hjem – både på den tobenede
og firbenede.smiley



Sidste kapitel i mavesag

Hverdagen Posted on Fri, February 24, 2017 16:27:01

Nu håber jeg, at dette bliver
sidste kapitel i Hunis maveomgang.

Lorteprøven jeg afleverede i går
var heldigvis uden grimme ting og sager.smiley

Vi har sovet helt igennem -uden
nogen som helst form for tarmkoncert.

Huni kom kl. 6 og gav mig et
morgenmøs – lagde sig ned og sov til 6.50, der er hans faste ”stå-op-tid”smiley

Dyrlægen anbefalede – nu der
ikke er noget at finde – at Huni hen over de næste par dage vender tilbage til
sit vante foder og at medicinen seponeres – alt medicin har bivirkninger og
måske er det dette som har givet tarmuroen, var dyrlægens mening –

Så nu satser vi hele butikken
på, at Huni er 100% frisk og kan vende tilbage til sit helt normale hundeliv i
sjette gear.smiley



Hverdag igen

Hverdagen Posted on Mon, February 13, 2017 09:58:28

Det skal ikke være nogen
hemmelighed, at jeg lige pt er temmelig frustreret og ked af det. Heldigvis ved
Huni jo ikke bjælde og han har bestemt fået det meget bedre.smiley

Lege vil han gerne og kommer med
legetøjet til træk eller kast.

Vi har småtrænet lidt i stuen –
dog er han ikke helt tilfreds med ”kun” at få dietkost – Det er tydeligt at se
på ham, at det han får i næbbet ikke er det han sådan set forventede – men sådan
er det lige nu, og normal-kost er ikke lige på menuen de næste par dage.smiley

Jeg har lidt svært ved at
bedømme, hvor ”fit” han er – Han beder ikke om at komme så tit ud og han sover
også meget. Så noget mærket er han sikkert.

Vores gåture strækker sig til to
x ½ timer og en på 45 minutter – Han er ganske dejligt i hilse humør når vi
møder ”vennerne” og dem er der heldigvis mange af.smiley

Noget mærkeligt er, at han
simpelthen ikke vil drikke af sin vandskål – jeg tilføjer væske i hans foder
(som han lige nu får tre gange dagligt) og på den måde når han lige akkurat sit
minimum væskebehov dagligt.

Jeg har prøvet at google
fænomenet og kan se, at det slet ikke er usædvanligt, at hunde ikke vil drikke
af deres vandskåle.

Skulle nogen kende til
ovenstående og har en løsning hører jeg gerne.

Jeg har prøvet med bouillon i
vandskålen – den køber han ikke.



Fru Larsens højreben

Hverdagen Posted on Fri, January 20, 2017 21:15:11

På dagens lange gåtur (i går –
og vi vader 8 km.en gang om ugen i trafik og andet gejl) – mødte vi på
sidstedelen af vores tur ”Jack.”

Jack er en fænomenal rottefænger
af GDG/fox-terrrier – han var faktisk en af Tiras allerbedste venner. Men altså
Jacks venskaber rækker ikke til kønsfæller – så Huni har altid været på hans ”no-go”-
liste. Og jeg har reddet Huni fra pelsning flere gange da han var lille hvalp.smiley

De har mødtes på stranden om sommeren
uden liner og her har Huni valgt en absolut underdanig rolle – Jack er the King
of Over Dråby strand.

Men altså mødet i går var
absolut ikke i orden. Jacks mor, som godt ved hendes hund helst har tænderne i
alle af områdets hanhunde går med ham løs ad hoc. Hun er flink til at tage ham
i snor, når hun ser vi kommer, men i går blev mødet lige på et hjørne, hvor vi
først så hinanden på få meters afstand.smiley

Huni har stor respekt for Jack
og gjorde ingenting, selv om Jack krøb i stilling til attack – mor her var
aldeles klar til at smadre Jacks forsøg på overfald – og ualmindelig heldigt er
Jack kun to lorte høj og passer fint under en støvle – og det var lige præcis
det min autoreaktion gjorde!

Højreben lige under bugen på
Jack, der så uden piv røg han fire meter ind på modsatte rabat – Kæft han fik
sig en overraskelse – Huni nåede ikke at observere noget ubehageligt.smiley

Jack tog sig lige fem sekunder for
at bestemme sig for, hvad han så ville. Først tog han tilløb til endnu et
attack- men på et splitsekund valgte han så at bevare den retræte Fru Larsen
havde sendt ham på.

Jack´s mors reaktion var – at det
skulle der være nogle flere som gjorde – og her er jeg sgu ikke enig med hende –
hvilket jeg ikke lige fik sagt på dagen, men nok vil gøre hende opmærksom på
senere-smiley

Men ualmindeligt morsomt var det
dog alligevel at se køterens reaktion på at blive sat på plads!smiley



Next »