Blog Image

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Onsdagstræning

Træning Posted on Wed, January 29, 2020 20:38:27

Dagens challenge hos verdens bedste Johanna:

I har to uger til at lære jeres hund at flytte næbbet fra en genstand til en anden genstand (ens) Fx to kegler i holder en hver sin hånd og hunden skal først plante næbbet i den ene og på kommando flytte næbbet til den anden.

Hvordan I gør må i selv finde ud af – Ring gerne til en ven! –

MEN IKKE MIG 😊

Vi fik flere værktøjer til at løse opgaven og har nu fået 2 uger før fremlæggelse.

Fru Larsen er gået i tænkeboks og tror måske hun har en plan for udførelse/indlæring.



Fokus på fødder

Træning Posted on Mon, January 27, 2020 16:34:37

Vi har tilbragt en formiddagstime på Garbogård – en fantastisk hal der kan bruges til mange formål af hundetræning.

I dag havde jeg valgt at holde fokus på mit eget fodarbejde. Det er for at sige det pænt – ganske rædselsfuldt – hvis jeg ikke virkelig holder skarpt øje med mine fødder.

Ved ikke hvad der sker, men nogle gange lever de deres eget liv og plantes alt for ofte uden for øvelsesområdet ved rallyskiltet.

Det går ikke – og slet ikke i Nordisk klasse, hvor alle vendinger helst skal ske på et A 4 ark.

Huni den stakkel, der skulle trækkes med Fru Larsen, blev rigeligt betalt i ovntørret lever, så han var en stjerne i tålmodighed –

Fru Larsen må dog ud i en ommer – alt for mange gange endte tåspidserne foran øvelsesområdet og det er minus 10, hvis dommeren ser det – godt der er en mandag igen næste uge.



Nærmest lykkelig

Træning Posted on Wed, January 22, 2020 18:56:50

Dagens event lå i Ringsted.

Hunivaps og jeg er kommet på et formiddagshold hos verdens bedste Johanna.

Så fedt at have den mulighed når aftenkørsel er udelukket. Vi havde en fest – Huni og jeg.

Han er ganske vist ikke så glad for p-pladsen og lufteområdet. Men det er noget vi bøvler med alle vegne.

Til gengæld er han den sødeste og skarpeste i hallen man kan ønske sig.



Fra 0 til 100 på et splitsekund

Træning Posted on Sat, January 18, 2020 17:43:56

Vi har været til rallytræning i dag i Ølstykke. Det er et DKK kreds 1 hold som jeg efter en prøvetime i slut oktober vovede at tilmelde mig.

Hunis trang til at fræse efter fugle har afholdt mig fra undervisningssteder uden en form for indhegning.

Det er der IKKE i Ølstykke. Men prøvetimen gik fint og de første 3 kursusgange – ingen problemer. En sød og arbejdsivrig vuf og mor var glad.

Men det sluttede så ved sidste træningsgang.

Den første halve time går fint, men der har jeg også en sulten hund. Vores tur var næstsidst til banegennemløb – det er for lang tid for en islandsk Fårehund ved navn Huni, at vente – Jeg nåede lige akkurat at svare underviseren på et spørgsmål da Huni fik øje på 4 skovduer uden for banearealet.

Og wuuuuuuuuuuuuiiiiiiiiiisshhhhhhhhhhh – så skred Huni med 100 km i timen. En kongerunde tog han rund på boldbanerne og markerne før han vendte tilbage.

I dag var udløseren ikke fugle, men en møj kedelig fører, der af underviseren var blevet bedt alt for mange gange om det samme (fremsending til kegle) – efter 3. gang kunne jeg godt se på pelskræet at nu var nok nok – desværre fik jeg ikke linen på ham før han igen skred med 100 km i timen.

Jeg var ganske udmærket klar over at antallet af gentagelser ikke faldt i Hunis smag – selv ikke med ovntørret lever.

Men det er sgu også svært at sig til underviser ” ved godt det er noget lort, men nu kommer spidshunden helt ud i det yderste af pelsen – og selv ikke en cylottesteg vil kunne få ham til at udføre det samme mere.

Denne gang var han på vej til Roskilde – så heldigt en anden underviser fik fat i hans sele og jeg kunne hente møj hunden og graunde ham i bilen.

Rigtig rigtig ærgeligt – jeg havde virkelig set frem til at kunne træne steder uden indhegning.



Hurra for Pavlov

Træning Posted on Thu, June 07, 2018 18:30:55

Huni og jeg har været på
Foundation hold – Det har været et fantastisk forløb, hvor vi har lært en masse
tricks.

Jeg måtte dog lige spørge
underviseren om hendes bane var indhegnet, grundet de udfordringer vi har med
biler og toge. Hun mente ikke det ville være noget problem så vi meldte os på.

Selv om der nu rimelig god
kontakt når Huni er i snor – han ved godt biler er lig med mad –

Så gælder det ikke når snoren
afmonteres – så tænker Huni at han kan gøre hvad der falder ham ind.

Banen vi trænede på, lå lige ud
til Køgevej dog godt afskærmet af træer og en meget dyb og vandfyldt grøft –
sidstnævnte plejer dog ikke at være nogen hindring for en Hunivaps.

Værre var det med udsigten den
anden vej- her kørte der toge forbi temmelig ofte i meget høj fart og en del
larm var der også.

De første par gange vi var der
var det dog ikke noget problem, men pludselig var det som om det pissede ham
fuldstændig af og de toge skulle bare bankes-

Lidt sjovt var det, at vores
underviser lige havde gjort os opmærksom på vigtigheden i at have et helt
særligt indkalds signal, som kun fører brugte – Det har jeg så heldigvis og da
Huni jernede ud af træningsbanen – han opdagede hurtigt, at toget ikke kunne
indhentes løb han mod vejen.

Fru Larsen var for en gangs
skyld hurtig ved havelågen og fik hevet sit nødkald frem – en jagtfløjte som
jeg havde fra Tiras tid.

Flere stød i fløjten fik Huni på
andre tanker (læs: Mor har mega lækkert guf til mig) og han kom ret hurtigt
retur.

Der gik nogle undervisningsgange,
hvor jeg måtte være meget på forkant når togene kørte forbi- snoren kom på og
masser af pølser røg ned i gabet på vuffen.

Da Huni begyndte at se på mig,
når han hørte togene, afmonterede jeg så snoren og det var ikke længere
nødvendigt at have den på.

Resten af kursus gangene kom der
helt styr på hans trang til at ville løbe togene op – Jeg var dog også blevet
særdeles god til at fange Hunis opmærksomhed og kunne aflede med mad.

Som underviseren udtrykte det:
ren Pavlov – Huni nærmest begyndte at savle når lyden af togene kom.

Det er virkelig en lettelse, at
det nu ser ud til at Huni bedre kan tåle de forstyrrelser, der har fået ham
helt ud i ”ingen forbindelses”-mode. Han har også fået en forståelse for, at
selv om lågen hjemme er åben betyder det ikke, at han bare kan skride fra
matriklen og gå på jagt.

Fru Larsen ser et håb forude
for, at ADHD-hunden muligvis nok bliver meget mindre impulsstyret med alderen.



Nørdtræning på øverste niveau

Træning Posted on Sun, November 26, 2017 18:31:45

I går deltog Huni i sin første ”nørdtræningssession”
– og jeg håber bestemt på det kan gentages.

Nørdklubben opstod i 2010-11? og
medlemmerne var dengang en masse hundevenner, der satte hinanden stævne til ”prøvelignende”
events, hvor vi hver især fik feedback fra hinanden- og gode hints til forbedring
af det vi nu kunne i LP eller rally.

Klubben er lige så stille gået i
dvale – og det er bestemt ikke fordi medlemmerne er gået i stå – nej tværtimod –
alle er blevet meget meget dygtigere – flere har også opstartet nye hundesports
som HTM og Frestyle.smiley

Medlemmerne ser så sandelig også
hinanden tit til diverse prøver.

Men altså i går havde fire
nørder sat hinanden stævne for at afdække hinandens små vanskeligheder især på ”at
gå til rallyprøve med samme motivation så til træning” –

Alle fire hunde/fører er særdeles
skarpe på hver deres niveau – alligevel sker der ”ting og sager” til en prøve
man gerne så undgået – det er jo bestemt ikke noget ukendt fænomen, jeg tænker at
sådan set vel nok 99 procent af førerne kan nikke genkendende til denne
situation – men hamrende ærgerligt når nu fører ved hunden kan sin ”pakke” til 100 %.

I går pillede vi alt inden start
og imellem skiltene fra hinanden – vi gik ned i allermindste detalje for at
afdække, hvor vi mistede tråden/kontakten til hunden og fejl opstod –

Hvis i tænker jer en sok der
nærmeste er strikket til sidste indtagning i tåen. ja så pillede vi op helt til
opslag af masker.smiley

Alle fire hunde og førere gik en
rally bane tre gange – med fedback.

Hver gang blev der fundet en
lille ”maskefejl” der kunne strikkes om-

Og nogen kan måske synes at tre
maskefejl er lidt – men i den store sammenhæng så betyder det alt for en
perfekt rallyprøve –smiley

Og det har stor betydning for nørder,
der gerne vil til DM og ÅH finaler, hvor kun top point tæller.

At nå dertil kommer man ikke
sovende – der skal trænes og trænes- ikke kun i skilte og baner, men så
sandelig også i afdækning af din hunds indre virke –

Vi kunne så sandelig konstatere,
at alle hunde ser betydeligt mere end vi lige når at opdage – ja faktisk målte
vi en af hundene til at orientere sig 380 grader ganske inden en banestart og
reagere derpå.smiley

Her under fotos fra Nørdsamling i Fru Larsens have i 2011:



Nå ”ti-øren” falder og når ting kan bruges til mere end en slags træning

Træning Posted on Mon, November 20, 2017 17:45:37

Længe – længe har jeg forsøgt at
indlemme ”ekstern-belønning” i min LP-træning med Huni.

Det har bare ikke rigtig
fungeret- Huni har hele tiden været af den opfattelse, at det ikke har kunnet
betale sig at vente på ”beløn” kommandoen.smiley

Så min ”eksterne belønnings”-
metoder har været at sætte ”belønningerne” så højt at Huni ikke har kunne nå
fadet. Det har sådan set virket ganske fint – dilemmaet har så kun ligget i, at
jeg hver gang skulle tilbage og hente guf – og levere til næbbet.

For ikke så længe siden blev jeg
af min træner mindet om, at det måske var på tide knægten fik lært den sidste
manglende (og møjsvære) detalje – at tåle belønningen lå bagved ham i
gulvhøjde.

Og vil i tænke jer – med en
hjælper stående ved tallerkenen – ja så kunne han næsten i første forsøg koble ”vent-bliv-
position-kunstpause- beløn kommando” til en helhed.smiley

Øj hvor var jeg imponeret –
øvelsen blev gentaget med morgenfruerne et par dage efter – igen succes –
hjemme har vi leget lidt med det også.

Noget uskarpt har jeg været så
letsindig at benytte hans ”felt-target” til at lægge belønningerne på. Dette
afstedkom så i dag til træning, at da han piskede ud i feltet jo kikkede efter
pølsen på target – lidt undrende stoppede han op kikkede på mig – kikkede på
target og valgte så meget klogt at plante poterne på skiven.

Kæft han er fantastisk den dreng
– men jeg må nok hellere finde et andet underlag til pølsen fremover.smiley

Der er i det hele taget sket et
gevaldig skridt i den gode retning på træningsfronten.

En mega-mega svær ting for Huni
har været at vente på at få lov til at udføre det vi har gang i – han vil så gerne
arbejde og helst med 100 km. i timen – Men det begynder også at se mere lovende
ud på denne front – Helt tydeligt ser han på mig og afventer kommando-

Det åbner nu op for, at der kan
arbejdes med ”udfør kun på rigtig kommando” – det har vi så taget hul på i dag –
og jeg tror sørme der er ganske god forståelse for dette også.smiley



Vi har samlet handsken op igen

Træning Posted on Mon, June 26, 2017 21:13:57

Huni og jeg har genoptaget vores
LP-træning. Efter at have smidt handsken i ringen for et halvt år siden tror
jeg vi nu er klar til at tage den på igen.smiley

Her efter to ganges træning er
Fru Larsen særdeles optimistisk – Hunivaps er skarp – meget skarp.smiley

Dagens betalte træning
afsluttede med trænerens ord ” her kan der da kun være tilfredshed at spore hos
føreren” – og jo mor er meget tilfreds og glad.smiley

Det kribler og krabler hos Fru
Larsen for at melde til prøve, men jeg har for længst besluttet, at vores prøvefokus
frem til ÅH-finalen udelukkende ligger på Rallyen.smiley



Next »