Blog Image

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Tanker omkring neutralisering

Neutralisering Posted on Sat, April 08, 2017 10:16:38

For et stykke tid siden skrev en
opdrætter på Facebook følgende:

Jeg undres over noget……. og jeg er ikke ude på at
provokere nogle, selvom mit indslag måske kan opfattes sådan smiley

Emnet kastration eller ej dukker op med jævne mellemrum,
og jeg kan ikke forstå, hvorfor har I valgt en hanhund, når I ikke bryder jer
om en hanhunds personlighed, temperament og adfærd eller ikke har kompetencerne
til at håndtere ham? Hvorfor ikke vælge en tæve i stedet for?

Er jeg den eneste i dette forum som synes at etikken er
skredet, når man fjerner sundt væv af bekvæmmelighed eller ejers manglende
kompetencer?

Og jo jeg er helt med på at i få tilfælde vil det være
til gavn for hanhundens trivsel at få fjernet bollerne?

Har vi opdrættere også et ansvar her?

Er vi opdrættere gode nok til at tage snakken med vores
hvalpekøberes valg af køn?

Samme
opdrætter (ikke Hunis) – var særdeles fortørnet over min fjernelse af sundt væv
og udtrykte sig sådan ”Det løber mig koldt ned af ryggen!!”

Jeg kunne
( og kan stadigvæk) mærke i mit system, at jeg måske burde have særdeles dårlig
samvittighed og føle mig som en elendig og inkompetent hundeejer – det ved jeg,
at jeg ikke er men alligevel så sidder det og nager i rygraden –

så nu
prøver jeg (som jeg har gjort før når noget trykker) at skrive mig ud af
processen og fjerne det der sidder og gnaver!

Hvorfor har nogle opdrættere det så svært med at nogle af
deres hvalpekøbere vælger at neutralisere deres hund?

Og her
tænker jeg lidt bredere, for der findes mange tæveejere, der vælger muligheden
for neutralisering ganske enkelt fordi tæven har det så dårligt med falsk
drægtighed, der gør at det liv som hunden gerne skulle have kan den kun i de
perioder, hvor humøret ikke er påvirket af hormoner.

Er det fordi muligheden for reproduktion bliver frataget
dem?

Jeg tænker,
at der i de fleste købsaftaler står at
det man køber, er en familiehund med ønske om et aktiv hundeliv og evt.
brugsegenskaber for den race men nu er faldet for.

Jeg er af
den overbevisning, at det er ganske få hvalpekøbere der fra dag et vælger et ”quickfix”
af deres hvalp (han- eller hunkøn) – men
ved man at hunden ikke skal bruges i avl, kan det give den et mindre stresset
liv. For at den skal have den effekt man ønsker bør der ikke ventes til der er
tårnet sig en masse problemer op som så også indbefatter en adfærdsbehandler –

Jeg kender
en del tæveejere der har valgt neutralisering ganske enkelt fordi der er ”hanhundekø”
i haven når deres tæve er i løbetid – og det er besluttet at tæven ikke skal
indgår i avl.

Det er
selvfølgelig ikke uden risiko – selve operationen kan gå galt, der kan, som hos
Huni, komme efterkomplikationer – men der er meget meget sjældent.


spørgsmålet om :

Er vi opdrættere
gode nok til at tage snakken med vores hvalpekøberes valg af køn?

Jeg tænker at opdrætterne ganske
vist har interesserede hvalpekøbere ind til en samtale og vurderer om deres
hvalpekøber nu også er helt klar til det ansvar som det er at indlemme en
hvalp/hund i familien -men de kender ikke hele det komplekse miljø, som der er
rundt om familien –

Jeg mener at opdrætterne har et
ansvar for at yde deres hvalpekøbere den bedste råd og vejledning de kan give i
hele deres opdræts liv- og det kan evt. også være et råd om neutralisering.

Opdrætter skal sikre sig at deres
hvalp får et indholdsrigt liv på alle fronter. Det være sig som kærlig
familiehund og i særdeleshed om den vil blive aktiveret positivt, så der ikke
opstår den situation at hunden vil risikere at skulle underholde sig selv og på
sigt udvikle egenskaber, der ikke er hensigtsmæssige og igen vokse sig så store
at de ikke er til at aflære igen.

Det er ikke alt opdræt der egner
sig til avl – og her tror jeg nogen opdrætter måske får en tudse galt i halsen,
hvis de mener at alt deres avl også bør findes på alvslisterne –

Jeg ved- at rigtig mange
opdrætter ”udstationerer” det som de mener er avl, der på sigt MÅSKE viser sig
at være ”noget at avle videre på” – og her tænker jeg opdrætter har et
kæmpestort ansvar for at skride ind og hjælpe, hvis det viser sig at blive for
stor en opgave for ”foderværten”.



Der er hul igennem

Neutralisering Posted on Thu, April 06, 2017 16:08:27

Det er nu nærmest 5 mrd siden
jeg lod Huni neutralisere og jeg synes det går i den helt rigtig retning.

Der, hvor det er tydeligst at
mærke forskel er Hunis ”kontaktbarhed” –

Jeg er ganske klar over at en
faktor ikke gør hele forskelllen, men det er så tydeligt, at jeg nu trænger betydeligt
lettere igennem hans pandelapper med instrukser / korrigeringer/ kommandoer/og
andet input at det er blevet en hel fornøjelse at gå tur og med ham og hans stress ved nye steder er af meget kortere varighed.smiley

Det har virkelig været en op af
bakke ting meget meget længe – og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har
været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen og lade stå til og bare have en
familiehund, der kun skulle gøre os alle glade – for det er han nemlig rigtig
god til.smiley

Vi træner stadig massivt på
indkald, gå lange ture i trafikken og kommer mange forskellige steder.

Alle tre indsatsområder rykker
helt vildt –smiley

I dag tog vi hul på udedørs
træningen. Her var der masser af forstyrrelser med fremmede hunde der
passerede. Og selv om racen ikke fornægter sig- ja så gik de så godt, at jeg er
meget fortrøstningsfuld på at Huni og jeg nok skal få en fin karriere sammen.smiley

Forude venter 5 rallyprøver,
hvor vi kan tage det helt stille og roligt og kun arbejde på at få nogle gode
oplevelser og styrke vores samarbejde.

Selv om der er kommet en del
bemærkninger om ”hvordan ku du gøre det!!!!” – ja så er jeg helt sikker på at
det er en hjælp til Huni og at hans liv bliver mindre stressende, nu hvor hans
hjerne kører i et mindre affekt tempo.



Ikke fordi jeg synes om det

Neutralisering Posted on Thu, December 08, 2016 22:09:51

Hunivappen er blevet kemisk kastreret.

Baggrunden for dette er at vi
har store vanskeligheder i nye ”kontekster” med hunde vi ikke kender (især hanhunde)

Dette sker jo oftest når man skal
til prøve – og det er jo sådan set, hvad jeg har tænkt at udsætte Huni for i
ret stor stil!smiley

Han er absolut ikke begejstret i
alle prøve/trænings-sammenhænge – faktisk er det blevet så stort et problem, at
min dyrlæge har anbefalet at Huni bliver kastreret!

Det har jeg nu så ikke tænkt mig, at
vi følger i første omgang– men en kemisk kastration, hvor der kan afdækkes om
en evt. operationel kastration kan afhjælpe de udfordringer vi møder på
trænings/prøvebanerne – har en virkning er i min optik OK.smiley

Hvordan vores prøvesituation
kommer til at se ud på sigt har jeg endnu ikke afdækket- men der kan søges om dispensation
i forhold til at deltage i officielle prøver –

Jeg håber, at kunne deltage i
nogle officielle prøver uden for konkurrence for at se om Huni og jeg synes lige
godt dette fremover og vise lige så gode resultater, som ”Mors Hund” og jeg
gjorde.smiley

Det er nu 4 uger siden Huni fik
injektionen – i dag har jeg for første gang kunnet konstatere, at en af de
hunde som mente, at Huni var en farlig karl ikke reagerede på vi gik
forbi og Huni var helt rolig – smiley

Jeg vil da lige så lige gøre
tydeligt, at Huni er som udgangspunkt en venlig og rar hanhund – men der er da
visse ansigter/dufte, der nok kan tænde ham af. Og visse oplevelser er der
kommet ind på kontoen, som ikke lige kan glemmes.smiley

Mit store ønske er jo, at Huni
og jeg kan få et lige så sjovt og indholdsrigt prøveliv som Tira og jeg har
haft – Skulle dette ikke ske, ja så må
JEG
jo finde andre alternativer. Og dem er der da heldigvis en masse af
– især vil jeg fremhæve min træningspartnere ”morgenfruerne”– som vi har det aldeles sjovt
med – og så vores nye ”hit” ”Nose Work” – hvis ellers jeg kan få kontrol over
min ”TURBO-HUNI” – så har vi en megafremtid her.
og ellers er han jo bare den mest fantastiske dejlige og kærlige Hunivaps, man kan tænke sig – meget værd er at begge mine yngste børnebørn er helt fortrolige med Huni og det gælder også den anden vejsmiley