Blog Image

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Noget af en belastning

Hyrdning af biler Posted on Sun, July 09, 2017 20:18:46

Så tror jeg nok Huni kan
raskmeldes. To dage uden særlig megen bevægelse giver en særdeles velopladet
Hunivaps, der meget gerne vil underholdes.smiley

Ros skal han have for kun at
skulle i haven en enkelt gang i nat for tisse i hækken og jage et eller andet
væk.

Jeg skal ærligt erkende, at det
er noget af en belastning, at have en hund, der ikke respondere på de dertil
anvendte værktøjer for at bryde den meget kedelige lyst han har til at løbe
efter biler.smiley

Huni er ikke en udbryder – han
bliver pænt bag de opsatte hegn. Han kan når vi er i haven stoppes i at løbe
efter forbipasserende biler, der kører forbi vores have. Det har dog taget
sådan ca. mere end 2 år at nå der til.smiley

Jeg er oprigtig bekymret for vi
aldrig nogensinde for fjernet den lyst/behov Huni har for at hyrde biler og det
er kun biler, cykler, andre køretøjer og joggere kan han sagtens tåle – jeg har
fra andre med samme problem hørt, at der ikke er meget at gøre, når først
problemet er så massivt som Hunis.smiley

Det er ikke spor rart at tænke
på, at Huni med megen stor sandsynlighed vil ende sine dage under en bil,
medmindre han gøres til ”lænkehund” – og det har jeg så ikke tænkt mig.

Uheldet forleden dag med den
åbne låge kan ske igen – også selv om vi sørger for at dobbelttjekker.

Men der kan komme besøgende (som
var det der skete forleden dag), der ikke lige er opmærksomme på, vigtigheden i
at lukke begge låger – se efter om palen nu også går i hak. Det er nemlig ikke
altid den gør det, hvis man bare ”smækker” og ikke tjekker.

Nu er det så godt man skriver
blog om sine ”vanskeligheder” for ofte melder der sig forslag på løsninger – og
det er der så indløbet i dag.smiley

Næste lørdag er kavaleriet
indkaldt til en ”særlig indsats” – der gerne skulle få Huni til at synes mindre
om det at løbe efter biler.smiley

Fortsættelse følger—–



Så skete der det der ikke må ske

Hyrdning af biler Posted on Fri, July 07, 2017 13:00:56

I går lykkes det desværre Huni
at passere lågen ud til vejen. Da lågen stod åben kan man jo ikke fortænke
knægten i at gå på opdagelse.smiley

Og var det så bare opdagelse han
vil ud på kan det nok tåles. Men det er det desværre ikke. Hunis trang til at
løbe efter biler er stor – MEGET STOR- Det er en detalje som jeg har arbejdet
meget på at få nedtonet siden det tog sin begyndelse. Vi er så langt nu, at er
han i snor kan han godt tåle de passerer ham – men hvis han ikke er så tager
fanden ved ham og han spurter alt, hvad han kan for at løbe køretøjet op.smiley

Det er sket tre gange før, hvor
der ikke er sket ham noget.

Bilen han løb efter i går var
desværre ikke så venlig at sætte farten ned, i stedet satte den farten op – og det
gjorde Huni så desværre også. Min fløjten hjalp ikke en fis – han var i total
rus. Væk var Bil og Huni.smiley

Heldigvis kom han hurtigt retur,
umiddelbart så han ikke ud til at have lidt skade. Jeg har dog kunnet
konstatere et mindre hul i en af forpoterne, som han selvfølgelig gerne vil
gnave i.

Men for hulen da noget møj – og han
har i den grad været heldig, at der ikke skete mere. smiley