Blog Image

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

DM i Vejen

Prøvelser Posted on Mon, August 27, 2018 16:40:56

Den forgange weekend stod der DKK´s kreds DM i
kalenderen. Ingen hemmelighed, at jeg i år satser udelukkende på gode
resultater i rally DM og ÅH-finale.

Vores DM-kvalifikation fik vi på
Bornholm i marts.

Jeg har passet rigtig godt på
min dreng og kun budt ham det jeg syntes han kunne tåle af ”oplevelser” – alt
for mange af de der ” en ordentlig en på opleveren” er ikke lige Hunis kop te-
han kan lide det genkendelige både når det gælder steder, mennesker og andre
hunde.smiley

At DM så i år lige skulle
afvikles i Vejen – ja så kunne selve rammen for banen ikke blive bedre for her
har vi været adskillige gange og høstet fine resultater.

Siden oktober 2017 har vi gået i
alt 13 gange øvet prøver, de 7 af disse er enten Ibbet eller med meget lave
point – og hvorfor så det? – Jo for det er lige præcis i de prøver jeg og Huni
har lært noget om det at gå en rallybane i et godt flow og have en fantastisk
kontakt. Oftest har jeg lavet min helt egen bane for at sikre vi fik en succes
der kunne bruges til den fremadrettede træning med fokus på DM og ÅH.

Jeg har været kvalificeret til
en del DM rallyprøver, men aldrig opnået en finale. Det er Hunis 2. DM-prøve –
sidste år på Fyn lavede føreren en fodfejl, der kostede en finale plads. Det
skulle bare ikke ske i år. Fru Larsen har virkelig lagt sig i selen for at
huske fodtrin, øvelsesområder ved siden af og foran – Så på en god dag, hvor
alting klappede (for det kan jo så nemt gå galt) ja så burde vi kunne score om
ikke fuldt hus så næsten.smiley

Jeg vælger først min opvarmning,
når jeg ved, hvilke skilte der skal udføres, dette for ikke at bruge krudt på
noget, som alligevel ikke skal anvendes.

Første banegennemløb skulle
dømmes af Connie Hansen. Hun have lavet en fin bane uden de store drillerier –
dog var der en del hunde, som lavede fejl i kombinationen ”bakke 2 skridt” og
herefter ”bakke 1 skridt”.

Vi havde start nr. 17 af 20 –
Huni var varmet op på de tre første skilte og helt klar. En lille tøven ved
skilt 4 ” nr. 55” gjorde at Fru Larsen skruede op for stemmen og havde meget tydelige
kommandoer resten af vejen. I fristende 8-tal (som Huni godt kan fejle i) blev
der- som man jo gerne må i øvet klasse- klappet en del i hænderne.

Vi fløj igennem banen, jeg
ventede ikke på Huni noget sted overhoved- det var hans opgave at følge mig- og
det gjorde han på smukkeste vis. Jeg var helt sikker på vi havde lavet et
næsten perfekt banegennemløb.smiley

Det skulle vise sig at vær
rigtig- vi var mellem de ti hunde der skulle i finalen.

Det værste er så nok ventetiden
til at skulle på igen. Huni fik en del hviletid i buret, var ude at ligge og
kikke på scenariet. Han var simpelthen så sød og rolig at det var en
fornøjelse.

Men han var også træt da det
blev vores tur, men det samme gjaldt jo for de øvrige hunde.

Vi gik et noget sløvere og
løsere baneforløb – en ommer blev det også til.

Meget spændende var det om vi nu
også kunne ende på podiet – Jeg turde næsten ikke tro på det.

Da det endelig blev
præmieoverrækkelse for rally øvet klassen og da vi nåede op til de ti øverste
steg spændingen temmelig meget. Jeg vidste vi i hvert fald burde ligge omkring
5-6 stykker og opad –

Vi blev kaldt op som nr. 3 og
hvilken jubel – ikke kun Fru Larsen var himmelvendt lykkelig – Jeg kunne
virkelig mærke den support der blev givet til mig og at alle jeg kendte
virkelig undte mig at stå på podiet – TAK SKAL I HAVE FOR DET-smiley

Hjemturen forløb uden problemer
til trods for at være stået op kl. 03.50 og armene havde meget svært ved at
ligge i vandret leje Jeg landende hjemme kl. 21.30 til en særdeles overrasket
husbond, som var meget imponeret over at den bandit vi har hjemme virkelig
kunne placere sig så fint i et DM-selskab.smiley
Herunder vores 1. banegennemløb



Højt at flyve dybt at falde

Prøvelser Posted on Sun, June 24, 2018 20:00:00

Forgangne weekend var Huni og
jeg i Vejen til ÅH-prøver. Dette har været meget planlagt, idet Fru Larsen har
en forhåbning om at kunne kvalificere sig til ÅH-finaler i Herning til
november.

Egentlig havde vi ganske fine
point – dog kun fra to prøver – og det er tre prøver, der er gældende.

Barren var bestemt ikke sat højt
– kunne vi hjembringe et enkelt point lå vi ganske fint i top ti.

Det gik dog meget bedre end det-
lørdag kunne vi hjembringe ”fuldt hus” femten fine point så nu er en kvalifikation
vist nok helt sikker. Huni & Fru Larsen ligger på en delt 2. placering.

Denne uge er gået med
forberedelse til vores debut i ”Dogdancing” – ja der læses rigtig. En disciplin
jeg nok havde forsvoret vi nogensinde skulle betræde.

Men Fru Larsen er for nem – en forespørgsel
i januar fra en god træningsmakker om at lave et 60+ – nå nej det hedder 6+ –
gjorde at hun uden tøven sagde ”ja da” – Træningsmakkeren (Fru B) havde
allerede nummeret i hjernebakken, kun ganske få detaljer skulle justeres og
efter få træningsgange besluttede vi os for et ”GO” – en skarp HTM-træner blev booket
– Da hun var særdeles imponeret over vores performent var det jo kun at
fortsætte- jo vi var højt oppe at flyve alle fire-

HTM træningen krydres jo så
stadig med rally (hvilket er MIN top prioritering) – og i dag skulle vi så have
været til officielprøve – Jeg har nogle ”skilte” der driller (kun til prøve)-
dem vil jeg gerne have på plads inden DM- Desværre havde Huni haft næbbet i
noget ganske usundt- han blev aldeles dårlig sen lørdag aften – en kontakt til
dyrlægen blev ”Dem har vi dusinvis af i øjeblikket- afvent lige om ikke det går
over af sig selv”-

Nå det gjorde vi så – og det gik
ikke over- snarere tværtimod- natten blev tilbragt i haven med splintskid og
opkast- søndag kunne der så bookes en tur til Dr. Dyr. – Dårligdom til trods så
var Huni faktisk god til at indtage væske – og det gør en mega forskel- så til
trods for han var ” temmelig påvirket” som dyrlæge udtrykte det, så var han
ikke i væskemangel.

Vi hjemtog et mega apotek og håber
på bedring, så vores ”danseevent” kan skydes af i næste weekend.



Hurra for Pavlov

Træning Posted on Thu, June 07, 2018 18:30:55

Huni og jeg har været på
Foundation hold – Det har været et fantastisk forløb, hvor vi har lært en masse
tricks.

Jeg måtte dog lige spørge
underviseren om hendes bane var indhegnet, grundet de udfordringer vi har med
biler og toge. Hun mente ikke det ville være noget problem så vi meldte os på.

Selv om der nu rimelig god
kontakt når Huni er i snor – han ved godt biler er lig med mad –

Så gælder det ikke når snoren
afmonteres – så tænker Huni at han kan gøre hvad der falder ham ind.

Banen vi trænede på, lå lige ud
til Køgevej dog godt afskærmet af træer og en meget dyb og vandfyldt grøft –
sidstnævnte plejer dog ikke at være nogen hindring for en Hunivaps.

Værre var det med udsigten den
anden vej- her kørte der toge forbi temmelig ofte i meget høj fart og en del
larm var der også.

De første par gange vi var der
var det dog ikke noget problem, men pludselig var det som om det pissede ham
fuldstændig af og de toge skulle bare bankes-

Lidt sjovt var det, at vores
underviser lige havde gjort os opmærksom på vigtigheden i at have et helt
særligt indkalds signal, som kun fører brugte – Det har jeg så heldigvis og da
Huni jernede ud af træningsbanen – han opdagede hurtigt, at toget ikke kunne
indhentes løb han mod vejen.

Fru Larsen var for en gangs
skyld hurtig ved havelågen og fik hevet sit nødkald frem – en jagtfløjte som
jeg havde fra Tiras tid.

Flere stød i fløjten fik Huni på
andre tanker (læs: Mor har mega lækkert guf til mig) og han kom ret hurtigt
retur.

Der gik nogle undervisningsgange,
hvor jeg måtte være meget på forkant når togene kørte forbi- snoren kom på og
masser af pølser røg ned i gabet på vuffen.

Da Huni begyndte at se på mig,
når han hørte togene, afmonterede jeg så snoren og det var ikke længere
nødvendigt at have den på.

Resten af kursus gangene kom der
helt styr på hans trang til at ville løbe togene op – Jeg var dog også blevet
særdeles god til at fange Hunis opmærksomhed og kunne aflede med mad.

Som underviseren udtrykte det:
ren Pavlov – Huni nærmest begyndte at savle når lyden af togene kom.

Det er virkelig en lettelse, at
det nu ser ud til at Huni bedre kan tåle de forstyrrelser, der har fået ham
helt ud i ”ingen forbindelses”-mode. Han har også fået en forståelse for, at
selv om lågen hjemme er åben betyder det ikke, at han bare kan skride fra
matriklen og gå på jagt.

Fru Larsen ser et håb forude
for, at ADHD-hunden muligvis nok bliver meget mindre impulsstyret med alderen.



Solskinsøen

Prøvelser Posted on Thu, March 15, 2018 09:59:28

Vi havde en rigtig dejlig forlænget
weekend til Bornholm. Ikke kun skulle der nørdes med rally og hundevenner, Hr.
Larsen var taget med som opvasker og skulle jo også underholdes lidt.

Førstnævnte event gik helt
fantastisk. Huni huskede ganske udmærket Hønsehuset og var helt tryg ved
omgivelserne inden for – smiley

Ikke mindre end 15 sjællandske
hund var tilmeldt i kataloget. Og man får virkelig bonus for sine startpenge på
Bornholm. Især de meget få forstyrrelser der er omkring banen giver optimale
muligheder for at gå en perfekt bane.smiley

Det gjorde Huni også. Desværre
havde Fru Larsen glemt hjernen på feriecenteret i den første prøve. En enkelt
ommer medførte en sammensmeltning mellem fruens ører og hun glemte 2 skilte. Nå
skidt pyt det sker for os alle sammen engang imellem.

Søndag havde føreren taget sig
en hel del sammen og kunne med et perfekt banegennemløb score fuldt hus (100
point) og en DM-kvalifikation samt gode point til Årets Hund kom i hus.smiley

Til trods for det havde været
meget koldt og mega meget sne var faldet forud for weekenden kom vi fint rundt
og kunne som turister se mange fine naturområder. Især Dønfaldet var smukt med
masser af vand.

Huni var en stjerne at have med.smiley
Eneste vanskelighed (og den er så også massiv) er hans aversion mod biler – her
skal jeg virkelig hele tiden være på forkant. Heldigvis boede vi fortræffeligt
og kunne hurtigt komme ned til vandet og benytte kyststien som lufteområde.

En ekstra bonus er også, at det
på denne årstid er pærelet at komme rundt på øen. Det meste er lukket og der er masser af
parkeringspladser allevegne.

Det er helt sikkert, at disse
forårsprøver vil have første prioritet i Fru Larsens rallykalender fremover.smiley



MEN – Vi sadler om

Hverdagen Posted on Tue, March 06, 2018 19:00:57

Jeg ved det godt- bloggen er
nærmest gået død- og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget på
hundefronten. Jeg mangler simpelthen bare lyst til at skrive.smiley

Hunivaps er den sødeste –
kærligste og dejligste hund man kan ønske sig
– men han er også en opgave der
nogen gange trækker meget store søm ud af Fru Larsen skrog.

Jeg har for en tid deponeret
vores LP-træning, ikke at Huni bestemt ikke synes det er sjovt – han er aldeles
arbejdsivrig og en stjerne til rigtig mange øvelser – men (og det gælder så kun
på udeareal) er der noget som lige kan aflede ham som fx en fugl eller værst
køretøjer – ja så er han skredet og kommer først tilbage når han synes den
opgave er løst, og melder klar hos mor.smiley

Sidste omgang udendørs
LP-træning foregik i lang løs line, da han efterhånden skred alt for mange
gange og hans trang til at dræbe biler, det holder hverken min LP-træner eller jeg til.

Så nu er købt LP træning sat på
pause-

I stedet (for Fru Larsen giver
jo ikke helt op) er vi begyndt på FP/tricks ( færdighedsprøver) – Vi har
deltaget i et enkelt kursus – det gik bare så godt og foregik jo indendørs – er
nu tilmeldt FOUNDATION 1 (hvalpehold) og starter helt forfra med noget, for Huni
har meget hurtigt fanget tricks-delen og han elsker det.smiley

Vi arbejder rigtig meget med ”socialiserings og miljø-delen”
herhjemme, men jeg skal da love for der ikke sker mange millimeters fremskridt
hen over flere måneder – Fru Larsen er faktisk gået træt i forhold til den del
af hundelivet – det der holder flaget oppe er Hunis lyst og gejst til at
arbejde med mor til træning med ondsagsmorgenfruerne i Skævinge, og der ingen forstyrrelser er.
Stuetræningen herhjemme er også er stort hit – han kommer ofter og prikker til mig om vi ikke lige skal tage fem minutter at rugbrødstræningen.smiley

Nu ser vi frem til den kommende
weekend med en miniferie på Bornholm, der krydres med et par rallyprøver – Huni
er meget glad for Hønsehuset, så Fru Larsen ser frem til at der måske kan
skrives ”rally-øvetmester” på knægtens
CV.



Året der gik og en mega surprice på sidstedagen

Prøvelser Posted on Tue, January 02, 2018 09:53:55

Så gik der igen et (hunde)år,
med masser af dejlige oplevelser. Hele året har budt på skøn træning med en
masse fantastiske hundemennesker og det fortsættes der med i 2018.

Egentlig havde jeg ikke sat de
stor mål for Hunis og mine præstationer, da det er meget svært for Huni at
agere på fremmed grund, med mange fremmede (han)hunde. Alligevel vil jeg sige vi
har gjort det fantastisk. At være med i DM og Året Hund finaler er noget de
fleste hundenørder jeg kender gerne vil – og det var vi, endda en podieplads
rakte det også til i ÅH-finalen. Fru Larsen er meget stolt af sin bette hund.

Årets sidste performent blev hos
Sydkystens Hundeskole, der ganske som de plejer afholder deres års-sidste dobbelte
rallyprøver Nytårsaftensdag.

Mors Hund og Fru Larsen har
deltaget flere gange og det er en ganske fin måde at få brændt noget energi af
hos vovsen, der så måske kan få en roligere aften, når knalderiet begynder.

Ikke alene arrangerer Sydkystens
Hundeskole nogle fantastiske rallyprøver, de uddeler også hvert år på Nytårs
aftens dag tre hundepriser efter nedenstående kriterier:

Priserne tildeles personer eller grupper af personer, som
fortjener anerkendelse for en særlig indsats indenfor noget hunderelateret i
det forgangne år.

Det var en noget målløs Fru
Larsen, der hørte sit navn blive nævnt. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi
forestillet mig, at skulle modtage så fornem en pris – jeg er rørt til tårer og
mega ydmyg over, at nogen synes jeg fortjente denne ære – mega mega mange tak
til jer der har gjort dette muligt.

De to øvrige prisvindere blev
DKK´s Nose-Work udvalg og Amanda Haue Jakobsson som jeg har kendt i næsten alle
de år jeg har trænet hund.

Med til prisen er et gavekort til “Grafiko.dk” med en times fotosessions – Det vil jeg glæde mig rigtig meget til.

Huni og jeg gik herefter vores
4. og 5. øvetklasse. Jeg var meget spændt på, hvordan han ville tage en helt
fremmed hal, men det gik nu ganske fint og i første prøve kunne vi hjemføre 96
point og en 3. vinder placering.

Anden prøve gik måske ikke helt
som dommeren gerne ville have det, men eftersom jeg har besluttet ikke at ødelægge
Hunis gode humør på prøvebanerne gik vi vores egen bane.

Dommeren havde gjort os
opmærksom på, at 1. skilt (fristende 8-tal), der var ikke alene fristelser men
også et meget fristende underlag så vi gjorde godt i at holde hundens kontakt.

I Hunis optik var fristelserne
altså for fristende – 2 stks meget fine legetøj skulle da ikke bare ligge der,
så til trods for en ommer klarede vi ikke den, og så var linjen jo ligesom lagt.

Underlaget var meget fristende
og Huni var just ikke begejstret for at plante poterne i den grønne måtte,
Derfor gjaldt det kun om at komme igennem på en måde Huni syntes var ok (har
man spidshund eller hva)- Vi kom nu ganske fint igennem, godt nok havde Fru
Larsen lidt læsevanskeligheder ved nogle af skiltene, men det måtte dommeren så
finde sig i.

Det giver selvfølgelig ikke
point til bogen, men skidt pyt – det skal nok komme- og som altid hos
Sydkystens Hundeskole er der præmier til alle også IBBERNE.

Næste performent bliver d. 11.2.
også hos SHS.



Nørdtræning på øverste niveau

Træning Posted on Sun, November 26, 2017 18:31:45

I går deltog Huni i sin første ”nørdtræningssession”
– og jeg håber bestemt på det kan gentages.

Nørdklubben opstod i 2010-11? og
medlemmerne var dengang en masse hundevenner, der satte hinanden stævne til ”prøvelignende”
events, hvor vi hver især fik feedback fra hinanden- og gode hints til forbedring
af det vi nu kunne i LP eller rally.

Klubben er lige så stille gået i
dvale – og det er bestemt ikke fordi medlemmerne er gået i stå – nej tværtimod –
alle er blevet meget meget dygtigere – flere har også opstartet nye hundesports
som HTM og Frestyle.smiley

Medlemmerne ser så sandelig også
hinanden tit til diverse prøver.

Men altså i går havde fire
nørder sat hinanden stævne for at afdække hinandens små vanskeligheder især på ”at
gå til rallyprøve med samme motivation så til træning” –

Alle fire hunde/fører er særdeles
skarpe på hver deres niveau – alligevel sker der ”ting og sager” til en prøve
man gerne så undgået – det er jo bestemt ikke noget ukendt fænomen, jeg tænker at
sådan set vel nok 99 procent af førerne kan nikke genkendende til denne
situation – men hamrende ærgerligt når nu fører ved hunden kan sin ”pakke” til 100 %.

I går pillede vi alt inden start
og imellem skiltene fra hinanden – vi gik ned i allermindste detalje for at
afdække, hvor vi mistede tråden/kontakten til hunden og fejl opstod –

Hvis i tænker jer en sok der
nærmeste er strikket til sidste indtagning i tåen. ja så pillede vi op helt til
opslag af masker.smiley

Alle fire hunde og førere gik en
rally bane tre gange – med fedback.

Hver gang blev der fundet en
lille ”maskefejl” der kunne strikkes om-

Og nogen kan måske synes at tre
maskefejl er lidt – men i den store sammenhæng så betyder det alt for en
perfekt rallyprøve –smiley

Og det har stor betydning for nørder,
der gerne vil til DM og ÅH finaler, hvor kun top point tæller.

At nå dertil kommer man ikke
sovende – der skal trænes og trænes- ikke kun i skilte og baner, men så
sandelig også i afdækning af din hunds indre virke –

Vi kunne så sandelig konstatere,
at alle hunde ser betydeligt mere end vi lige når at opdage – ja faktisk målte
vi en af hundene til at orientere sig 380 grader ganske inden en banestart og
reagere derpå.smiley

Her under fotos fra Nørdsamling i Fru Larsens have i 2011:



Nå ”ti-øren” falder og når ting kan bruges til mere end en slags træning

Træning Posted on Mon, November 20, 2017 17:45:37

Længe – længe har jeg forsøgt at
indlemme ”ekstern-belønning” i min LP-træning med Huni.

Det har bare ikke rigtig
fungeret- Huni har hele tiden været af den opfattelse, at det ikke har kunnet
betale sig at vente på ”beløn” kommandoen.smiley

Så min ”eksterne belønnings”-
metoder har været at sætte ”belønningerne” så højt at Huni ikke har kunne nå
fadet. Det har sådan set virket ganske fint – dilemmaet har så kun ligget i, at
jeg hver gang skulle tilbage og hente guf – og levere til næbbet.

For ikke så længe siden blev jeg
af min træner mindet om, at det måske var på tide knægten fik lært den sidste
manglende (og møjsvære) detalje – at tåle belønningen lå bagved ham i
gulvhøjde.

Og vil i tænke jer – med en
hjælper stående ved tallerkenen – ja så kunne han næsten i første forsøg koble ”vent-bliv-
position-kunstpause- beløn kommando” til en helhed.smiley

Øj hvor var jeg imponeret –
øvelsen blev gentaget med morgenfruerne et par dage efter – igen succes –
hjemme har vi leget lidt med det også.

Noget uskarpt har jeg været så
letsindig at benytte hans ”felt-target” til at lægge belønningerne på. Dette
afstedkom så i dag til træning, at da han piskede ud i feltet jo kikkede efter
pølsen på target – lidt undrende stoppede han op kikkede på mig – kikkede på
target og valgte så meget klogt at plante poterne på skiven.

Kæft han er fantastisk den dreng
– men jeg må nok hellere finde et andet underlag til pølsen fremover.smiley

Der er i det hele taget sket et
gevaldig skridt i den gode retning på træningsfronten.

En mega-mega svær ting for Huni
har været at vente på at få lov til at udføre det vi har gang i – han vil så gerne
arbejde og helst med 100 km. i timen – Men det begynder også at se mere lovende
ud på denne front – Helt tydeligt ser han på mig og afventer kommando-

Det åbner nu op for, at der kan
arbejdes med ”udfør kun på rigtig kommando” – det har vi så taget hul på i dag –
og jeg tror sørme der er ganske god forståelse for dette også.smiley



« PreviousNext »