Blog Image

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Mage til frækhed

Hverdagen Posted on Tue, January 21, 2020 15:54:09

Vi bor i et fritidsområde tæt på skov og strand. Det er jo selvfølgelig ganske dejligt at have naturen lige uden for hoveddøren.

Men nogle gange flytter naturen altså meget tæt på matriklen.

Det vrimler med rådyr, ræve, fasaner og egern. Førstnævnte er efterhånden noget af en plage for haveejerne. Mange steder er planter og småtræer hegnet ind for at undgå de bliver spist.

Hos os er det urtehaven, der tiltrækker og jeg har de sidste par år haft hegn rundt om for at få lov til at beholde diverse grøntsager, som står øverst på nogle rådyrs spiseseddel.

Jeg fik dog ikke i efteråret sat hegnet tilbage og tænkte at nu når rødbeder og ærter ikke længere stod i jorden – så behøvede jeg ikke denne sikring.

I denne vinter kan man jo ikke ligefrem sige der har været småt om føde – græsset gror og der er rigelige mængder. Alligevel er der et eksemplar af racen, der absolut har skullet fornøje sig med mine nyplantede jordbærstiklinger – kunne i går konstatere at ikke alene er grønkålen godt afgnavet men alle mine jordbærplanter er fuldstændig afpillet.

Mage til frækhed – havde jeg haft et gevær så hang den med hovedet nedaf.

Jeg fik hurtigt sat hegnet tilbage på plads og kan så håbe på der kommer nye skud til det rigtige forår indfinder sig.



Jeg skal bare lige

Hverdagen Posted on Mon, January 20, 2020 20:06:50

Indkald har siden Huni blev ca. 7 mrd. været meget afhængig af de forstyrrelser, der var i området.

Han ved udmærket, hvad Fru Larsen kræver af ham når der bliver fløjtet eller kaldt.

Og er der ikke noget som i hans optik bør undersøges nærmere er han tilbage på et splitsekund – han ved der falder ”kage” af.

Men er der ”noget” – ja så må jeg vente til han har klaret sine ærter og som Alfons Åberg ville have sagt til sin far: Jeg skal bare lige…………………

I går og  i forgårs var gode dage – Huni kunne håndtere at være løs på engen og kom alle gange der blev kaldt/fløjtet.



Rekord

Hverdagen Posted on Sun, January 19, 2020 14:17:31

Huni har sat rekord. Det gør han nu så tit, men nogle er ikke så flotte som den han har sat i dette døgn.

For første gang i hans tid hos os har han sovet lige til kl. 08.25 – Kæft en oplevelse og bestemt ikke noget vi plejer her i huset.

Almindeligvis er vi oppe før kl. 07.00 (vi er jo pensionister) – dog kunne vi godt her i den mørk tid tænke os at snue helt frem til kl. 07.30 – det er dog yderst sjældent det lykkes. Så det meste af vinteren har Hunivaps og jeg været på gaden før 7.00.



Fra 0 til 100 på et splitsekund

Træning Posted on Sat, January 18, 2020 17:43:56

Vi har været til rallytræning i dag i Ølstykke. Det er et DKK kreds 1 hold som jeg efter en prøvetime i slut oktober vovede at tilmelde mig.

Hunis trang til at fræse efter fugle har afholdt mig fra undervisningssteder uden en form for indhegning.

Det er der IKKE i Ølstykke. Men prøvetimen gik fint og de første 3 kursusgange – ingen problemer. En sød og arbejdsivrig vuf og mor var glad.

Men det sluttede så ved sidste træningsgang.

Den første halve time går fint, men der har jeg også en sulten hund. Vores tur var næstsidst til banegennemløb – det er for lang tid for en islandsk Fårehund ved navn Huni, at vente – Jeg nåede lige akkurat at svare underviseren på et spørgsmål da Huni fik øje på 4 skovduer uden for banearealet.

Og wuuuuuuuuuuuuiiiiiiiiiisshhhhhhhhhhh – så skred Huni med 100 km i timen. En kongerunde tog han rund på boldbanerne og markerne før han vendte tilbage.

I dag var udløseren ikke fugle, men en møj kedelig fører, der af underviseren var blevet bedt alt for mange gange om det samme (fremsending til kegle) – efter 3. gang kunne jeg godt se på pelskræet at nu var nok nok – desværre fik jeg ikke linen på ham før han igen skred med 100 km i timen.

Jeg var ganske udmærket klar over at antallet af gentagelser ikke faldt i Hunis smag – selv ikke med ovntørret lever.

Men det er sgu også svært at sig til underviser ” ved godt det er noget lort, men nu kommer spidshunden helt ud i det yderste af pelsen – og selv ikke en cylottesteg vil kunne få ham til at udføre det samme mere.

Denne gang var han på vej til Roskilde – så heldigt en anden underviser fik fat i hans sele og jeg kunne hente møj hunden og graunde ham i bilen.

Rigtig rigtig ærgeligt – jeg havde virkelig set frem til at kunne træne steder uden indhegning.



Må han få en?

Hverdagen Posted on Fri, January 17, 2020 08:55:12

I området, hvor vi bor er der ganske mange hundeejere. De fleste er heldigvis søde og rare med fornuftige hunde. Dog er de også nogen gange alt for flinke og vil så gerne dele ud af de godbidder de har i lommen til min søde Huni, der står med åben mund og slipset meget tæt på asfalten.

”Må han få en” – bliver jeg så spurgt om, medens de allerede har begravet hånden dybt i godbidslommen.

Og nej – det må han ikke. Det er skideirriterende. For hver gang vi møder de samme personer, er Hunivaps klar med hele charmerepertoiret og åbent næb.

Efterhånden har jeg dog fået lært dem – og Huni -vi møder at jeg ikke vil have det. Nogle synes godt nok jeg er en mærkelig kælling – men det lever jeg så med.



Russermodellen

Hverdagen Posted on Thu, January 16, 2020 10:47:07

Det er ingen hemmelighed, at Fru Larsen er ganske træt af det våde vejr – ikke mindst den våde hund, der kommer med hjem og med total sort undervogn.

Desværre er vores hus ikke til spuling af den slags – så løsningen er ”Håndklæder”- dem har vi til gængæld også rigtig mange af. Det er godt for det er ikke få håndklæder der bruges i denne vinter.

Når disse vaskes plejer de at tørre på et stativ foran brændeovnen. De bliver ganske vist lidt stive i kanten, men det er Huni ligeglad med.

Nogle af vores gode venner kalder den form for tørring for ”Russermodellen”.

Men lige i denne våde tid bliver der brugt så mange at det sker jeg når bunden af bunken og må benytte mig af huset tumbler til tørring, for at have klude klar.

Jeg tænker vi har fået kvoten af vand i mere end rigelige mængder – så sluk nu for den hane – tak.



If-træf nr. 15 i rækken

Prøvelser Posted on Thu, September 12, 2019 16:07:24

Endnu et IF-træf er tilføjet til hunde-CVét. Og det er nok et
af de bedste i rækken.

Vejret var perfekt – betydeligt bedre end lovet.

Selskabet som sædvanligt af fineste karat.smiley

10-års jubilæum med hvalpelånerne fra Bjerringbro blev behørigt
fejret søndag med højt belagt smørrebrød og champagne.

Huni var på forhånd kun tilmeldt spormesterskaber – dette fordi
han jo her skulle være i snor og ikke være til fare for nogen andre. Det være
sig andre (han)hunde, biler, vildt, katte og fugle.smiley

Det viste sig at der på aktivitetspladsen var den skønneste
indhegnede gryde, hvor LP og rally skulle afvikles -Det afstedførte at Fru
Larsen godt risikerede at tage snoren af det ellers meget autonome pelskræ og
fik tilmeldt sig både LP2 og rally-championklasse.smiley

I ugerne op til træffet var der rystet op i LP posen og
trænet lidt af hver. Trods en noget rusten fører og hund kunne vi efter få
træningsgange godt tillade os at fremføre en LP-prøve i fald omgivelserne
tillod det.

Beslutningen om LP 1 eller LP 2 faldt på, at det nok var
meget sandsynligt Huni ville skride i afdækningen på et minut- Det ville Fru
Larsen alligevel ikke risikere.smiley

De fleste læsere har nok set på Facebook at vi gik ganske
flot. Huni var på alle måder særdeles samarbejdsvillig og selv små
forstyrrelser i form af en hund der gik i fællessitten og en fugl der fløj
gennem baneområdet – tålte han så fint.

Ud over de gængse DKK LP prøver var der i år også en LP
sandkasse for de helt uøvede førere.

Her stillede Tiras hvalp op og sørme om ikke hun hjemtog
pokal og roset her.

Smukke søde fantastiske Kempa-

I alt 13 hunde deltog i LP-prøverne

Lørdag skulle rallyprøverne afvikles. Ikke mindre end 30
islandske fårehunde deltog i 7 klasser

Da prøverne i år var uofficielle, kunne Huni og jeg med
sindsro stille op i championklassen og derved give skarpe Signe og Wille lidt konkurrence.

Både Wille og Huni´s førere kvajede sig ved hvert sit skilt
og mistede 13 point- begge havde en enkelt ”etter” så med ens point var det her
tiden, der afgjorde klubmesteren.

Huni var 10 sekunder hurtigere og kunne hjemtage den enorme
champagnepokal.smiley

Lørdag eftermiddag skulle der gås spor – Det var i år
blodspor/sweiss. Selvom vi ikke har prøvet dette, tænkte jeg Huni sikkert godt
kunne lægge to og to sammen og så finde den fært han skulle følge. Han er jo
aldeles skarp i både ”Nosework” og ”Mantrailing”smiley

Det gik også nogenlunde som jeg troede. Han ville dog i
første omgang meget gerne have været oppe i træerne efter det/de egern der
sikkert havde passeret sporet efter det var lagt.

Men da først han fik knækket blodkoden var han mega hurtig
til at finde ”løbet”- som han i øvrigt meget gerne ville beholde – mine pølser
var sandelig ikke noget han gad bytte med.smiley

Lørdag aften var der som sædvanlig festmiddag og en masse
hyggesnak – søndag holdt vi Træffri om formiddagen og var på turisttur til
Fuglsang og Maribo.



Ro på i peristaltikken

Huni Posted on Tue, September 03, 2019 18:50:25

Det går heldigvis den rigtige vej – ingen tarmnedsmeltninger
og fin lort afleveres.smiley

Forude venter mit 15. If-træf og det glæder jeg mig til
ganske som jeg plejer.

Det er så også 10. gang vi skal bo sammen med vores
hvalpekøber fra Bjerringbro- De var så heldige at få Kempa Tyradottir – hvalpen
med et ego så stort som Frihedsgudinden i N.Y. – til låns på ubestemt tid.smiley

Det er noget ganske særligt når sådan et hvalpebånd bindes og
både Jan og jeg er taknemmelige for det venskab som nu har varet i 10 år og med
stor sandsynlighed vil vare resten af vores liv.smiley

Huni er ikke på forhånd meldt til noget, da vores performent
er meget bestemt af omgivelserne og de forstyrrelser der vil være. Men der er
lagt i ovnen til et klubmesterskab i LP 2, Rally champion samt spormesterskab–
sidstnævnte er med line så der forventes ikke at opstå autonome handlinger fra
pelskræets side og næsearbejde er hofret for knægten.smiley



« PreviousNext »